uddrag fra dagbog: EN RÆV!

April 2018

Det var forår, og sammen med resten af Svanemøllen Station havde jeg klemt mig ind på et sæde i et af S-togets røde vogne. Jeg var på vej til arbejde, og det var alle andre også. Det havde vi til fælles - ligesom vi alle sad foroverbøjet, nakkerne duggede, tommelfingeren solidt parkeret på skærmen -  som om de lysende rektangler var vokset ud fra vores egne lemmer.

Der var stille i kupeen, og ingen fik øjenkontakt, ligesom ingen kiggede op og ud ad vinduet, da jeg af en eller anden grund selv gjorde det. Det må have været en pludselig indskydelse, en fejl eller et glitch i systemet, for jeg havde masser af utrolig vigtig og ligegyldig underholdning på min telefon. Men det gjorde jeg altså af en eller anden grund - kiggede op altså.

Toget holdt stille, selvom vi netop havde forladt Emdrup station. I højtaleren forlød det, at der var en signalfejl. Det var dér, midt i rejsen og med panden mod den fedtede rude pyntet med FCK-klistermærker, at jeg så noget helt uventet: En ræv. Jep - en vaskeægte ræv, der tålmodigt stod ved skinnerne og afventede, at også den kunne komme videre i sin dag. Jeg havde på det tidspunkt boet i København i otte år, og selvom jeg er vokset op i Vejle to broer væk fra hovedstaden, så havde jeg aldrig før set en levende ræv.

Jeg kiggede begejstret rundt på mine medpassagerer for at dele oplevelsen med en anden bybo, men der var ikke én eneste, som lagde mærke til den lille perle af en naturoplevelse. Jeg fik lyst til at puffe til manden, som sad ved siden af mig, for jeg ønskede, at også han skulle se ræven og blive mindet om livet, der foregår lige uden for både ruden og skærmen. Måske sad han og alle de andre og så på netop ræve på deres skærme, for de så den i hvert fald ikke i virkeligheden, selvom den præsenterede sig for dem - som om også den vidste, at ingen mennesker længere kiggede op, og at den derfor havde hele morgenen aldeles for sig selv. Toget gav et ryk og satte i gang. Jeg vendte mig i sædet for at følge ræven til det sidste. Den forsvandt over sporet, og jeg selv forsvandt tilbage i min telefon. 

Selvom den morgen i S-toget - og naturens venlige påmindelse om at være til stede i dette øjeblik - ikke fik mig til at smide skærmen på porten med det samme, så er det alligevel en oplevelse, som har besøgt min hukommelse i de efterfølgende år, ligesom det er en oplevelse, som jeg med sikkerhed kan sige, jeg også ville have fået i dag.

I den seneste tid, har jeg taget mig selv i at tænke på ræven og dens symbolik. Ræven symboliserer snedighed, og den er ofte brugt som et manipulerende og listigt dyr. Det åbenlyse ville være at drage en parallel mellem smartphonens listige indtog i dit, mit og vores liv. Tech-giganternes snedige og udspekulerede målsætninger om at bruge det dyrebareste du har - nemlig din tid og opmærksomhed - på netop deres algoritmer. Smartphonen som den manipulerende og listige modstander i individets eget eventyr.

Jeg læser videre, og til min store lettelse, symboliserer ræven også noget ganske andet. Det siges nemlig, at hvis ræven kommer til dig, er det med en besked om, at du skal tage hurtigt affære og kvikke beslutninger i øjeblikket. Viser ræven sig for dig, er der altså hverken tid eller plads til, at du kan dvæle ved tingene mere, fordi du står i en situation, som kræver handling.

Den morgen i S-toget tog jeg hverken hurtigt affære eller en kvik beslutning. I virkeligheden tror jeg, at de fleste af os møder ræve hver dag. En ræv, som trygler os om at tage affære og at handle på de følelser og den dårlige samvittighed, som vi bærer med os side om side med vores smartphone. Formentligt er det ikke en egentlig ræv, du møder - det ville være mærkeligt. Men du møder noget andet. 

Ræven viste sig for mig som en besked om at tage affære. Den ventede ikke på, at jeg fik tjekket mine notifikationer; den stod der bare – vild, tavs og lyslevende i et tomrum, vi andre har fået utroligt travlt med at udfylde.

I dag ser jeg det overalt: Vi parkerer vores børn foran Minisjang for at få "ro", kun for senere at købe os til saunagus og yin yoga for at genfinde den selvsamme jordforbindelse, vi netop har smidt væk. Vi har gjort nærvær til en luksusvare, man booker på et klippekort, fordi vi ikke længere tør stå i det ufiltrerede nu, som ræven ved skinnerne repræsenterede.

At skifte iPhonen ud med en Nokia var min måde at tage rævens besked alvorligt på. For sandheden er, at ræven ikke kun står ved Svanemøllen Station. Den står i din stue, ved dit middagsbord og ved dit barns seng. Den venter på, at du tager en beslutning. Ikke når abonnementet udløber, eller når Wifi-forbindelsen ryger – men lige nu.

Spørgsmålet er bare, om du kigger op i tide til at se den.